Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Velkommen til Sankt Helene Børnehus

 

Valget af daginstitution er ofte et valg der bliver taget ud fra adresse og selvom det altid er en faktor, er valget af Sankt Helene Børnehus et valg hvor du/I som forældre tager aktivt stilling til, hvilken dagligdag og børneliv I ønsker for jeres barn.

 

Hos os vælger I en institution hvor vi tør stille positive krav til både samarbejde mellem de voksne og til børnene. Vi arbejder nysgerrigt på barnets intentioner i et hus hvor glæde er en mærkesag. Vi har et overgangsfrit miljø, hvor vi følger familien helt op i vores skole. Huset består af dygtige og ambitiøse pædagoger og medhjælper som vil noget med jeres barn. Hos os får I en fast struktur, hvor I som familie sammen med os er med til at understøtte jeres barn for at gøre det livskompetent og robust.

 

Vores filosofi

Børn har ret til at være børn, til at være forskellige og til at udvikle sig i forskelligt tempo understøttet af stærke strukturer, fagligt kompetente voksne i et hus med et stærkt pædagogisk fundament.

Vores værdigrundlag

Vi har i et fællesskab mellem personalegruppen, ledelsen og forældrebestyrelsen udarbejdet nedenstående tre grundprincipper for vores daginstitution. Du kan læse mere under grundprincipper, hvor du kan se konkrete handlinger bundet op på hvert enkelt princip.

Hvad vi vil give jeres barn

Vi ser det som vores fornemmeste opgave at være med til at skabe glæde i hverdagen for alle.

Hvordan vi vil give det

Vi er i mødet med barnet positive og nysgerrige på barnets intentioner og handler ud fra det.

Hvad vi skal have igen

Vi stiller bevidste krav til os selv, forældre og børn, da vi har positive forventninger til alles udvikling og bidrag.

 

I er altid velkomne til at komme forbi eller booke en aftale på tlf. 72 49 91 84til en uforpligtende kop kaffe i forældre loungen samt en rundvisning, hvor vi kan udfolde vores hverdag for jer. 

 

Tak for din tid,

 

Kalle

 

Kalle Kruse

Dagtilbudsleder