Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Om Forældrebestyrelsen

 

Maria: (formand)

Jeg hedder Maria og har været en del af forældrebestyrelsen siden min ældste datter startede i vuggestue i Sankt Helene Børnehus i 2017. Jeg er mor til to, Rosa som går på stjernestuen og storesøster Mynthe, som går på Sankt Helene skole. Jeg er uddannet pædagog og er ansat i Gribskovs Specialindsats.

Jeg er en del af en top engageret forældrebestyrelse som har et unikt samarbejde med ledelse og personale. Vi brænder for at skabe de bedste rammer for udvikling og trivsel og ikke mindst for at skabe den bedste institution for vores børn. Vi er med til at arrangere forskellige arrangementer, stå for at planlægge arbejdsdage, foto, hørringsvar og meget meget mere. Vores fornemmeste opgave er at bidrage til et godt samarbejde mellem forældre, personale og ledelse. Samtidig handler forældrebestyrelsen på vegne af alle forældre i institutionen og derfor er det også yderst vigtigt, at man kontakter bestyrelsen hvis man undrer sig, har spørgsmål eller har en god idé. Kunne du tænke dig at blive en del af et unikt fællesskab og få indflydelse på forældrebestyrelsens arbejde - så er du meget velkommen til at kontakte os. 

 

Ditte: (Næstformand)

Jeg hedder Ditte og er mor til Annabelle på hjertestuen og Eddie på stjernestuen, og så er jeg gift med deres far, Morten. Jeg er uddannet pædagog og arbejder på et bosted, for voksne med fysisk handicap i Græsted.

Forældresamarbejde er og har altid været en stor og vigtig del af mit arbejde som pædagog. Så da Annabelle startede i vuggestue i Sankt Helene Børnehus, faldt det mig naturligt at melde mig til at være den del af forældrebestyrelsen - hvilket jeg på ingen måder har fortrudt, tværtimod. Her kan jeg nemlig give mit perspektiv på hvordan jeg oplever hverdagen i institutionen som forældre, være talerør for andre forældre, have indflydelse på hverdagen og det pædagogiske, samtidig med at jeg er med til at sikre et godt samarbejde mellem forældre, personale og ledelse, således at vores børn kan trives og udvikles. 

Derudover er det fedt at kunne være med til at arrangerer forskellige aktiviteter i institutionen, hvor vores børn får nogle dejlige, gode, lærerige og ikke mindst sjove oplevelser, og hvor vi forældre kan hygge os sammen, ikke kun med hinanden, men også sammen med personalet.

 

Cecilie:                                                                     Billede på vej

Jeg hedder Cecilie. Til hverdag er jeg lærer i folkeskolen og mor til to skønne unger. Jeg er med i bestyrelsen fordi jeg er nysgerrig på hverdagen i mine børns institution. Ved at være en del af bestyrelsen får jeg et særligt indblik i børnehusets hverdag. Jeg har indflydelse i forhold til hvilke arrangementer, temadage, aktiviteter mm. der afholdes og jeg bidrager til et positivt og udviklende miljø for både børn, forældre og personale i huset. Udover at være bindeled mellem forældre og personale/ledelse, er bestyrelsen også et fællesskab hvor vi sørger for at møder, arbejdsdage mm. inkluderer god stemning og plads til at hygge os med hinanden. 

Jeg vil til hver en tid anbefale at være en del af bestyrelsen, som ikke er en ekstra byrde i hverdagen, men tværtimod et sted hvor dine ideer, bekymringer, forslag og især et fælles fokus på vores børns trivsel og udvikling er velkomment og vil blive hørt.