Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Stjernestuen

Stjernestuen 

Efter vuggestue/Månestuen kommer børnene til Stjernestuen.      

Når dit barn starter på Stjernestuen, holde vi en overleveringssamtale, hvor vi kan høre om jeres barn.   

På Stjernestuen er børnene fra de er 2,5 - 4 år og derefter flytter de videre til Hjertestuen.

Vi lægger stor vægt på trygge rammer, igennem en fast struktur og fast dagsrytme.  Hver morgen holder vi samling kl. 9:00 hvor vi har en tavle og gennemgår dagen ved at visualisere med piktogrammer.

Vi har billeder af alle børn og voksne og hver dag til samling, hjælper et barn med til at råbe op, så vi kan se hvem der er i børnehave og hvem som holder fri.

Vi har en anerkendende tilgang til børnene og er opmærksomme på at følge børnenes spor.  

Vi arbejder ud fra et nært og trygt læringsmiljø for alle børn. Børnene deles op i små grupper, for at kunne skabe så trygt et miljø, hvor alle kan trives og udvikles. I den tid de er på Stjernestuen opdager barnet også nye måder at være sammen med andre børn på, bl.a gennem leg. Derfor har vi skabt plads, hvor der kan leges rollelege som far-mor-barn, her lærer barnet at forhandle på godt og ondt og begå sig socialt. Vi har fokus på at støtte børnene i deres relationer.

Vi laver mange forskellige aktiviteter, som giver barnet mulighed for fordybelse, læring og nysgerrighed. 

Vi holder rigtig meget af at komme på tur og bruger vores lokalområde og naturen omkring os.